Søgning – en systematisk, kreativ og iterativ proces

Informationssøgning kan være hurtige søgninger efter enkelte materialer eller større søgninger som i denne aktivitet, hvor man skal i dybden med et emne.

Større søgninger kræver overblik, systematik, kreativitet og vedholdenhed. Aktiviteten har fokus på at facilitere processer, hvor der kræves overblik og kreativitet i en litteratursøgning. Aktiviteten stilladserer de studerendes arbejde med større søgeopgaver i forhold til at opretholde struktur, overblik og vedholdenhed. De studerende får hjælp til at skabe overblik over de mange digitale søgemuligheder samt får trænet kompetencer i systematik og kreativitet i opbygningen og udførelsen af en søgning.

Denne aktivitet indgår også som del af en STAK-linjeføring. STAK-linjeføringer har til formål at løfte den studerende fra et begynder-niveau (aktivitet 1) til et kompetent-niveau (aktivitet 4) inden for en digital akademisk kernekompetence.

Aktiviteten her er nummer 3 i STAK-linjeføringen Informationssøgning trin for trin

Du finder beskrivelsen af linjeføringen, dens kompetencer og dens øvrige aktiviteter her:

Alle links til afvikling af aktiviteter findes nederst

KONTEKST

Større informationssøgninger kræver en vis systematik, kreativitet og vedholdenhed.

Nybegynderen vil have en tendens til at søge i få ressourcer og søge med få søgeord. Resultatet kan enten være søgninger med (for) mange resultater eller få irrelevante resultater.

Øvede informationssøgere og eksperter i informationssøgning kender styrken ved at søge i en lang række ressourcer samt afprøve, justere og gentænke søgestrategien i processen.

Informationssøgning i de mange digitale ressourcer er en udfordring for studerende, der er vokset op med søgemaskiner, hvor simple søgninger altid giver resultat.

Simple søgninger begrænser studerendes mulighed for at finde det bedste, nyeste og mest relevante materiale til akademiske opgaver.

 

UDBYTTE

  • Den studerende tilegner sig kompetencer i at opbygge søgestrategier, der matcher de mange forskellige digitale søgemuligheder, søgemaskiner, bibliografiske databaser, faglige websider etc.
  • Med en tilgang, hvor en informationssøgning er en kompleks, systematisk og iterativ proces bliver studerende udfordret på deres søgninger og trænet i at gen- og nytænke deres strategi for et bedre resultat.

 

AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN

1. Mødegang.
Om kunsten at nå hele vejen rundt og i dybden i en informationssøgning.

I denne aktivitet bruger vi metoden SWOT til at opnå en struktureret diskussion om de forskellige søgemetoders muligheder og begrænsninger. Den meget strukturerede gennemgang med de fire felter Strength Weakness Opportunities Threats er med til at skabe overblik og få øje for forskellene. SWOT metoden bliver benyttet i processen, hvor vi flytter studerende fra hurtige, mere eller mindre tilfældige søgninger, til søgninger i forbindelse med større opgaver, hvor der er krav om mere systematik og struktur.

2. Mødegang

På 2. mødegang skal de studerende arbejde mere i dybden med at berige og forbedre foruddefinerede søgestrenge. Med inspiration fra idestafetten, kommer de studerende til at videreudvikle søgestrenge og søgestrategier, sammen men hver for sig. Formålet er at alle forfiner og revurderer andres søgestrenge og søgestrategier.

 

FØR AKTIVITETEN

De studerende har et grundlæggende kendskab til de væsentligste ressourcer (autoritative kilder, databaser og søgesteder) på deres faglige område.

De studerende har grundlæggende kendskab til forskellige søgemetoder (strukturering af søgeord, opbygning af søgestrenge med boolske operatorer og emneordssøgning.

Aktiviteten har fokus på at anvende udvalgte søgesteder og søgemetoder.
Der findes en række kapitler om informationssøgning i lærebøger, som de studerende med fordel kan læse som forberedelse inden undervisningen.

 

AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN

Første mødegang
De studerende bliver bedt om i grupper at foretage søgninger i forbindelse med et præsenteret emne eller et emne efter eget valg i forbindelse med en opgave.

Underviser genopfrisker kort søgestrenge med boolske operatorer. De to tidligere aktiviteter i denne linjeføring (aktivitet 1: GOWIGO og aktivitetet 2: Den første søgning er sjældent den bedste søgning) introducerer dette. fra aktivitet 2. Kædesøgning og citationssøgning er ikke en del af GOWIGO og ‘Den første søgning er sjældent den bedste søgning’, men kan med fordel introduceres.

Underviser forklarer, at formålet med SWOT skemaet er, at de studerende skal se kritisk, analytisk på deres søgesteder og søgemetoder. Skemaet skal (efter søgningerne) indeholde potentialet og udfordringerne ved de forskellige søgesteder og -metoder.

Under søgningerne udfylder grupperne SWOT’en ved enten at lave et skema for hvert søgested og hver søgemetode eller udfylder ét skema, der indeholder alle metoder. Det væsentlige er, at de studerende tager kritisk stilling til:

S= strenghts – styrken, hvilken værdi tilføjer dette søgested eller –metode til søgningens resultat
W = weakness – svagheden, hvilke begrænsninger tilføjer søgestedet eller -metoden til søgningen
O = opportunities – muligheden, hvilken ny mulighed kan søgestedet eller – metoden tilføre til søgningen.
T = threats – truslen, hvilke fælder lurer, hvad kan være bias i søgningen med dette søgested eller – metode.

Alt afhængig af tid, kan aktiviteten strække sig over én eller flere undervisningsgange.

Den vigtigste pointe med SWOT’en er, at de studerende skaber sig et samlet overblik over forskellige søgesteder og -metoder. Hvor de ved mindre opgaver kan nøjes med hurtige søgninger kræver større søgninger en anden strategi. Formålet er at de studerende får indsigt i effekten af at søge bredere og dybere.

SWOT-aktiviteten kan samles op i plenum eller kan evalueres gennem peer-feedback. Ved peer-feedback opnår de studerende, hvis de søger på forskellige emner, yderligere den indsigt, at forskellige emner og spørgsmålstyper kræver forskellige søgestrategier.

 

Anden mødegang:
De studerende arbejder videre og går mere i dybden i forhold til søgestrategien.. Fokus er at få revurderet søgninger og de konkrete søgestrenge opbygget med boolske operatorer (bloksøgningsmetoden) i forhold til resultater og problemstilling. Hvad gør man, når en søgning giver for få resultater eller for mange resultater og hvad skal man tage stilling til ift. inklusions- og eksklusionskriterier.

De studerende introduceres til inklusions- og eksklusionskriterier som f.eks. sprog, alder, geografi og niveau. Kriterierne kan være med til at afgrænse søgeresultatet i forhold til problemstillingen.

De studerende introduceres ligeledes til styringsmekanismen i forhold til at udvide eller indsnævre søgeresultatet. som er indbygget i arbejdet med opbygning af søgestrenge med anvendelse af de boolske operatorer. – Her tænkes på flere søgeord ind i parentesen giver flere resultater, hvis de kombineres med OR, og tilføjelse af flere parenteser med søgeord, men med andre facetter af emnet, giver færre resultater.

Underviser har på forhånd forberedt fire forskellige problemstillinger med tilhørende søgestrenge. Det vigtigste er at de forberedte søgestrenge giver plads til forbedring og videreudvikling. Søgestrengene skal anskue, hvordan der kan laves bloksøgninger, hvor forskellige emnefacetter kombineres. De to af søgestrengene, får, når man laver en søgning, et meget lille antal hits, med få ord i parenteserne (emnefacetterne). De andre to søgestrenge skal resultere i et meget stort antal hits. Alle søgestrenge skal give plads til forbedring og revurdering, dette arbejde skal de studerende nu udføre.

Underviseren kan også vælge at de studerende arbejder med deres egne problemstillinger og søgestrenge, alt efter hvad der giver mening for de studerende og for underviser. Oftest vil det give mest mening for de studerende at arbejde med egne søgestrenge.

De studerende inddeles i nye grupper på fire studerende, gerne på tværs af de gamle grupper. Hver gruppe får udleveret underviserens fire forskellige søgestrenge – en til hver studerende.

Denne opgave tager udgangspunkt i en videreudviklet udgave af Idestafetten (se eksterne ressourcer.

Underviser præsenterer opgaven for de studerende, nemlig at alle studerende arbejder alene men i fællesskab om at løse og berige søgestrenge.

 

Første runde:
Hver studerende får udleveret et ark papir hvor der er skrevet en problemstilling med tilhørende søgestreng. Der skal være plads til at der kan skrives på papiret.
Hver studerende får 10 minutter til at afprøve søgestrengen i en aftalt database. Resultatet noteres på papiret. Søgeresultatet ses igennem i forhold til at finde ord der enten giver støj i søgningen eller ord der skal tilføjes til søgestrengen. De studerende enten tilføjer eller fjerner søgeord fra parenteserne med emnefacetter.

Anden runde:
Papiret med søgestrengen sendes nu videre til den der sidder til højre, så alle modtager et papir fra venstre.
Hver person får 10 minutter til at se på om der skal være flere eller færre parenteser, med emnefacetter. Skal der være flere eller færre facetter for at søgningen forbedres, det skal den studerende vurdere..

Tredje runde:
Papiret sendes videre og hver studerende får 10 minutter til at tilføje inklusionskriterier og eksklusionskriterier i forhold til problemstillingen. Kriterierne kan være sprog, alder, geografi og niveau.

Fjerde og sidste runde:
Alle gennemgår deres eget dokument i forhold til de forslag til ændringer der er kommet, og prøver at revidere den oprindelige søgning. Den nye søgestreng afprøves i en database incl. eksklusions og inklusionskriterier. De studerende vurderer resultatet i forhold til den tidligere søgning. Hvad har virkelig forandret søgeresultatet?

 

Underviser samler op på de erfaringer de studerende har fået med arbejdsmetoden men også hvad der skete med de forskellige søgestrenge og hvad en ændret og mere fokuseret søgestrategi kan gøre for et søgeresultat.

 

EFTER AKTIVITETEN
SWOT skemaet kan ud over at give indsigt i bredden og dybden i en søgning benyttes som forarbejde til en søgedokumentation. Ud fra SWOT skemaet kan de studerende hente argumenter og begrundelser, der kan anvendes i en dokumentation af søgningen, hvor det er påkrævet i en opgaveaflevering.

På baggrund af SWOT analysen kan det være en mulighed at diskutere med studerende, hvornår en søgning kan stoppe. Kunsten at lave en større søgning indeholder udfordringen med, hvornår man har søgt nok i forhold til tid, steder og fund.

Underviser kan med fordel gentage arbejdsmetoden med idestafetten i forhold til at studerende hjælper hinanden med at berige og videreudvikle deres egne søgestrenge.

 

MATERIALER OG FORBEREDELSE

Forberedelse Materialer
Aktiviteten kræver, at de studerende har grundlæggende kendskab til informationssøgningens grundbegreber som:
– Bloksøgning
– Boolske operatorer
– In- og eksklusionskriterierAktiviteten forudsætter desuden, at studerende kender til de mest centrale ressourcer (databaser, faglige websider) indenfor deres fagområde.Aktiviteterne er bygget op omkring værktøjerne SWOT og Idestafet. Der findes flere beskrivelser på nettet om, hvordan man afvikler aktiviteter med de to værktøjer. Underviser kan med fordel lave en ‘køreplan’ for aktiviteterne med tidsramme, hold og plan for opsamling. Indholdet i aktiviteterne kan være en konstrueret case eller de studerende egne problemstillinger. Ofte er det sidste at foretrække, da det vil øge engagement og motivation.
A3/A4 papir.
Underviser forbereder et emne til en søgning eller tilrettelægger lektionerne i forbindelse med en opgave, hvor de studerende har behov for at foretage en større informationssøgning.
Underviser kan tilrettelægge undervisning i forskellige søgestrategier og søgemetoder. Aktiviteten her tager udgangspunkt i at studerende har modtaget undervisning i de konkrete databaser og søgemetoder.
Underviser forbereder et SWOT skema som de studerende kan skrive i.
Underviser forbereder undervisning om in- og eksklusionskriterier, samt hvordan det revurderer en søgning og forbedre den.

 


UDFORMET AF
Ulla Buch Nilson & Birgit Larsen, VIA Bibliotek
Bibliotekarer i VIA Bibliotek


LINKS TIL ANDRE STAK AKTIVITETER:

Struktur og systematik i akademisk informationssøgning, Studerende trænes i at beskrive deres søgeproces.

Den første søgning er sjælden den bedste: Aktiviteten træner studerende i at finde søgeord og opbygge søgestrenge.

 

INSPIRATIONSKORT

 

 

EKSTERNE RESSOURCER

Du kan læse mere om Idestafetten her: https://kompetenceudvikling.dk/teamunivers/proces/idestafeten.pdf)

Searching as Strategic Exploration http://www.ala.org/acrl/standards/ilframework#exploration

Artikel fra Sygeplejersken om litteratursøgning
https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2008-10/litteratursogning-i-praksis-begreber-strategier-og-modeller

Rienecker, Lotte, og Peter Stray Jørgensen. Den gode opgave : håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 5. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur, 2017. – indeholder et kapitel om informationssøgning.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *