| Den studerende opnår kompetencer indenfor afdækning af fake news og digitale kilder, således at den studerende bliver i stand til at vurdere om en kilde er fake news eller pålidelig i forhold til den konkrete faglige kontekst.
Alle links til afvikling af aktiviteter findes nederst. |
 |
|---|
KONTEKST
Det kan være svært for studerende at vurdere en kildes troværdighed og brugbarhed uden de rette kildekritiske kompetencer. I denne aktivitet lærer den studerende at håndtere de udfordringer der kan være i at vurdere digitale kilder på studiet.
Det er essentielt, at den studerende kan skelne ml. troværdige kilder og kilder, der har en særlig agenda: kommerciel, politisk, ideologisk m.m.
Dette gør sig i særlig grad gældende, når den studerende skal søge information på nettet i forbindelse med opgaveskrivning og øvrigt akademisk arbejde.
UDBYTTE
- Den studerende kan efterfølgende vurdere, hvorvidt der er tale om fake news eller en pålidelig kilde – både i forhold til studiet, men også i hverdagslivet og fremtidige arbejdssituationer.
- Den studerende kan aktivt argumentere for til og fravalg ved udvælgelse af kilder og viden. Ligesom den studerende bliver bekendt med SKRALD-modellen.
AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN
Aktiviteten giver de studerende kompetencer inden for afdækning af fake news og digitale kilder, således at den studerende bliver i stand til at vurdere om en kilde er fake news eller pålidelig.
FØR AKTIVITETEN
Underviseren præsenterer de studerende for værktøjer til afkodning af fake news med fokus på SKRALD-Modellen. Modellen er blot et eksempel på en ramme, der er opfundet til formålet, og kan sagtens udskiftes med en anden kildekritisk model, f.eks. https://fordham.libguides.com/FakeNews/Evaluation:
Sigte: Motiv og formål – hvad er kildens motiv? Kunne der være skjulte interesser på spil?
Komik: Er det for sjov (fake news kan være misforstået humor/satire) – er det slet ikke meningen at det skal tages alvorligt?
Retorik: Retorisk fremstilling, virkemidler, argumentation – Er kilden velargumenteret? Virker den nuanceret, eller forsimpler den tingene?
Afsender: Hvem står bag, er det én troværdig person/organisation – Google evt. forfatteren/organisationen som baggrundscheck.
Look: Er der overensstemmelse mellem den visuelle fremtoning og genren (videnskabelig artikel, nyhedsartikel etc.) – prøver artiklen f.eks. at virke mere troværdig ved at bruge genretræk og visuelt udseende fra videnskabelige artikler, uden at have indholdet til at bære det?
Dato: Stemmer datoen overens med det kilden fremfører eller er det vildledende.
AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN
1. De studerende inddeles i grupper på 5. Hver gruppe præsenteres for 10 digitale kilder, hvoraf fem er fake news. Brug f.eks. https://www.mm.dk/tjekdet som inspiration. Grupperne får udleveret de 10 kilder på små papirlapper, hvorefter de skal diskutere og argumentere for, hvorfor kilderne er fake news eller ej, ved at researche digitalt og anvende SKRALD modellen, eller et andet kildekritisk værktøj, som underviser har introduceret forud for aktiviteten.
2. Herefter skal grupperne, kilde for kilde, enten krølle kilden sammen, og smide den i skraldespanden, eller beholde kilden og placere den i plastikcharteket.
3. Herefter skal grupperne, kilde for kilde, enten krølle kilden sammen, og smide den i skraldespanden, eller beholde kilden og placere den i plastikcharteket.
4. Afslutningsvis tager underviseren skraldespanden og tømmer den på gulvet. Nu skal de studerende gruppevis argumentere for, hvorfor kilden er fake news. Og er der eksempelvis nogle kilder, der er mere fake end andre!
5. Alternativt kan øvelsen foregå digitalt, med en fælles mappe for hver gruppe, der fungerer som skraldespand, i et online kollaborativt værktøj.
6. NB: Det anbefales, at underviseren også udvælger kilder, der befinder sig i en gråzone, så definitionen ”fake” kan debatteres.
EFTER AKTIVITETEN
Diskuter evt. gråzoner og andre eksempler på fake news.
MATERIALER OG FORBEREDELSE
| Forberedelse | Materialer |
|---|---|
| Find 10 digitale kilder , hvoraf fem er falske. Kilderne skal være fagrelaterede og befinde sig i en gråzone, så definitionen af ‘fake news’ kan diskuteres. | Kilderne skal printes på små papirlapper, og der skal være eksemplarer til alle grupper. |
| Handout eller slide med præsentation af SKRALD modellen (eller anden kildekritisk model) | |
| Medbring fysisk skraldespand. |
UDFORMET AF
KEA Bibliotek sammen med Informationsspecialister og studerende.
LINKS TIL ANDRE STAK AKTVITETER:
Billedjagten – Aktivitet, som styrker de studerendes digitale kompetencer indenfor vurdering af billedmateriale.
Forskning eller ej – Aktivitet, som styrker de studerendes kompetencer til at vurdere akademiske kilder..
(Kategori: troværdighed)
Fusk eller forskning (Kategori: troværdighed)
Fake it or make it (Kategori: kritisk vurdering af information)
INSPIRATIONSKORT
EKSTERNE RESSOURCER
https://www.mm.dk/tjekdet
Resurse fra mandag morgen, der har til formål at faktatjekke oplysninger på sociale medier mm. En god resurse til eksempler på fake news.
https://fordham.libguides.com/FakeNews/Evaluation
Et alternativ til SKRALD modellen.
https://kea.dk/5-korte/
Web applikation med små videoer og tips til at studere. Den del der hedder ”kildekritik”, kan evt. bruges i forbindelse med aktiviteten.
(findes også i app store/google play, søg på 5 korte)
Materialet kan også findes i mere uddybet form under “kildekritik” på siden: kea.dk/studieviden.
Pingback: Billedjagten – Studerendes akademiske digitale kompetencer