Publikationspraksis – Studerendes Akademiske Digitale Kompetencer

Der er forskellige traditioner for publicering af forskningsresultater inden for de forskellige fagområder: Mens den videnskabelige artikel er dominerende inden for de “våde” områder (de natur- og sundhedsvidenskabelige discipliner), spiller monografier en væsentlig større rolle inden for de ”tørre” fagområder (bl.a. humaniora, samfundsvidenskab, jura).
I dette læringsmønster anskueliggøres forskellen på de forskellige fagområders publiceringsformer, ved hjælp af eksempler fra “våde” og “tørre” områder.Den studerendes akademiske digitale kompetencer kommer i spil ved at lære at kunne finde forskeres publikationslister, via database samt via institutionens egne websider.
Med nogle få greb kan den studerende orientere sig om en forskers publikationer, samt hvilken publikationstyper disse tilhører, og den studerende kan herved få et indblik i den publikationstradition eller -praksis der gælder indenfor denne forskers domæne.Denne aktivitet indgår også som del af en STAK-linjeføring. STAK-linjeføringer har til formål at løfte den studerende fra et begynder-niveau (aktivitet 1) til et kompetent-niveau (aktivitet 4) inden for en digital akademisk kernekompetence.

Aktiviteten her er nummer 1 i STAK-linjeføringen Akademisk digital publicering

Du finder beskrivelsen af linjeføringen, dens kompetencer og dens øvrige aktiviteter her:

Alle links til afvikling af aktiviteter findes nederst

KONTEKST

Den studerende bliver præsenteret for nogle forskellige typer af videnskabelig publicering.
Aktiviteten vil sætte den studerende i stand til at identificere sit eget fagområde, men samtidigt blive bevidstgjort om, at andre domæner har andre tilgange og traditioner indenfor publicering.

Den studerende vil kunne danne sig et indtryk af sit eget fagområdes publikationspraksis, og vil tidligt i sin studietid kunne lave en publikationsstrategi, der matcher dette.

Der findes forskellige tilgange til at danne sig et indtryk af et fags publikationstradition:
De enkelte højere uddannelsessteder vil ofte fremstille publikationslister for de enkelte medarbejdere.
Desuden kan disse også søges i tværfaglige databaser som f.eks. Scopus eller Web Of Science, der på en overskuelig måde præsenterer en forskers publikationstyper.

Dette læringsmønster anskueliggør forskellen på publikatiospraksis indenfor forskellige fagområder.
Dog må det understreges, at særligt den peer-reviewede tidsskriftartikel står meget stærkt i de forskellige fagmiljøer som et resultat af indførelsen af den målelige og pointgivende publikationsindikator, BFI/Den bibliometriske forskningsindikator.

Humaniora, Samfundsfag, Jura, Teologi (De tørre fag) er “opdraget” med at monografien er den højst rangerende publikationstype.

Science- og sundhedsvidenskaberne (de våde fag) har derimod en lang tradition for at publicere i artikelform i fagenes rankede tidsskrifter.

UDBYTTE

Den studerende vil kunne danne sig et indtryk af sit fags publikationspraksis, og vil tidligt i sin studietid blive bevidstgjort om dette.

Den studerende vil i dette læringsmønster stifte bekendtskab med at:

Finde frem til publikationslister fra institution/ fagområde/underviser.

Lære at genfinde disse i en tværfaglig database (i denne case Scopus).

Afkode antal publikationer og praksis hos den enkelte forsker/institut/institution eller fagområde.

AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN

Lær at finde publikationslister, og afgør publikationspraksis hos ansat/institut/institution.

FØR AKTIVITETEN

Ingen forberedelse er nødvendig

AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN

Indledning: oplæg fra underviser:
Institutions publikationsliste:

Find to forskere indenfor hvert sit fagområde på institutionens egen webside, en fra et vådt, og et fra et tørt område.
Eksempelvis kan forskere fra Københavns Universitet findes på: Find en forsker, https://forskning.ku.dk/soeg/

Identificer på baggrund af publikationer hvilke publikationstyper der er angivet.
(På KU, vil man kunne se typer via Publikationer > Forskning .(Hver anvendt publikationstype kan vælges og herpå se antal))
Eks.
Alle

Scopus

Herefter tilgås databasen Scopus (via Elsevier, licensbelagt database) Alternativt kan anvendes Web of Science (licensbelagt) Alternativt: Anvend Google scholar.

Find samme forskere i Scopus under Authors (bemærk at samme forsker kan være listet under flere former. Afkryds de matchende).

Vælg “Show documents”.

Scroll ned og vælg “Document type”.
Her ses oversigt over registrerede publikationer:
Eks:

Article (190)
Review (8)
Note (4)
Letter (3)
Book Chapter (2)
Conference Paper (2)
Editorial (2)
Erratum(2)

Sammenlign de to forskere på baggrund af:

Typer af publikationer?
Hvor mange publikationer på institutions hjemmeside?
Hvor mange publikationer på Scopus?
Diskuter forskel. Danske/engelsksprogede publikationer, osv

Gruppeøvelser

Herefter inddeles hold i mindre grupper.
Disse finder ligeledes to forskellige forskere fx(vådt vs. tørt område) og fremsøger publikationer på hhv. institutions egen side samt i Scopus.
De sammenligner publikationstal fra henholdsvis Scopus og hjem-institutionens egen publikationsliste. (Er der forskel? Hvad er grunden til dette?)
De studerende skal desuden lave sammenligning af opbygning af publikation hos de to valgte fagområder: hvordan adskiller kompositionerne sig?
Hvordan beskriver forfatter metoden?
Skriver forfatter alene, eller sammen med andre? (Hvem? Er de fra samme institution?

Opsamling

Opsamling for hele holdet, hvor resultat samles. Diskussion: hvilke områder publicerer på hvilke måder?
Sammenlign artikel fra tørt og vådt område i plenum. – Hvordan adskiller de sig fra hinanden?

EFTER AKTIVITETEN

Underviser kan efter aktiviteten lave en kahoot.it, der måler hvilke publikationstyper, der anvendes indenfor nogle specifikke fag.

MATERIALER OG FORBEREDELSE

Forberedelse	Materialer
Find på forhånd relevante forskere inden undervisning.	Adgang til internet.
En fra tørt område med monografier/selvstændig forskning/komposition og metode ikke er defineret specifikt, hvor imod fortolkningen spiller en langt større rolle.	Adgang til databasen Scopus.
En fra vådt område med mange artikler/forskergruppe/komposition og metode meget nøje anvendt IMRAD-struktur.	Projektor til introduktion.