Den første søgning er sjældent den bedste

Akademiske opgaver forudsætter velvalgte kilder. Valg af gode kilder sker på baggrund af en optimal informationssøgning. Her er søgeord essentielle. Struktureret arbejde med søgeord gør studerende i stand til at opbygge systematiske søgninger til opgave- og projektskrivning. Aktiviteten træner de studerende til at arbejde med søgeord og opbygning af søgestrenge samt giver indsigt i at informationssøgning er en kreativ og iterativ proces.Denne aktivitet indgår også som del af en STAK-linjeføring. STAK-linjeføringer har til formål at løfte den studerende fra et begynder-niveau (aktivitet 1) til et kompetent-niveau (aktivitet 4) inden for en digital akademisk kernekompetence. Aktiviteten her er nummer 2 i STAK-linjeføringen Informationssøgning trin for trin Du finder beskrivelsen af linjeføringen, dens kompetencer og dens øvrige aktiviteter her: Alle links til afvikling af aktiviteter findes nederst

KONTEKST

Studerende er sjældent erfarne i systematiske søgninger gennem søgemaskiner. Søgemaskiner fungerer væsentligt anderledes i forhold til søgeord end et fags bibliografiske databaser. Søgemaskiner understøtter studerende i at søge i sætninger, altid at få hits på sine søgeord uanset stavemåde eller endelse.

Studerende på videregående uddannelser har i deres akademiske informationssøgning tendens til ’tunnelsyn.’ Det betyder at søgninger ofte sker på baggrund af få emneord uden at forsøge at afsøge synonymer for eller under- og overbegreber til emnet.

Akademisk søgning kræver andre strategier end hverdagssøgninger på ’hvorfor virker Word ikke?’ eller ‘hvornår er næste måneformørkelse?’

Faglige og akademiske informationer ligger ofte indlejrede i bibliografiske databaser. Det komplekse akademiske informationslandskab med alle dets forskellige søgeordssystemer er en udfordring for studerende, der i mange tilfælde har vænnet sig til én indgang til al information (Læs: Google). En almindelig hverdagssøgning giver dog ofte tilfældige resultater i en akademisk søgning.

For nogle studerende giver sådanne søgestrategier problemer i deres akademiske arbejde i forhold til en overvægt af ikke-faglige eller uakademiske hverdagstekster. Søgningerne resulterer i tekster, der ligger under det faglige niveau, der bliver krævet på mange uddannelser.

For andre studerende overser de med valg af forkerte eller blot et enkelt søgeord væsentlige og centrale materialer, fordi de får et lille eller forkert resultat som de stiller sig tilfreds med fordi resultaterne stadig er mange.

 

UDBYTTE

Akademisk refleksivt arbejde med søgeord hjælper studerende til at opbygge kompetencer til at udføre systematiske søgninger og udnytte de mange faglige informationsressourcer, der bliver stillet til rådighed for studerende på videregående uddannelser.

De studerende får indsigt i at informationssøgning er mere end at lave en søgning på Google. Det er en systematisk proces med mange søgninger. De studerende får indsigt i at den første søgning sjældent er den bedste søgning. En god søgning kræver at man eksperimenterer, reflekterer, justerer og gentager. Arbejdet med søgeord er en kreativ, iterativ akademisk proces.

Systematisk valg af søgeord kan dokumenteres i opgaver og projekter og skaber dermed transparens i søgeprocessen og øger troværdigheden i opgavens konklusioner.

 

AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN

De studerende arbejder med at være kreative i arbejdet med at finde søgeord samt arbejde systematisk med at opbygge søgestrenge bestående af flere søgeord.

 

FØR AKTIVITETEN

1. Studerende er let øvede og kender lidt til fagets søgesteder og har en begyndende faglig viden.
2. De studerende skal have adgang til lærebøger, online ordbøger og internet, så de kan finde inspiration til søgeord.

 

AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN

3. De studerende bliver kort introduceret til søgeord i faget. Afhængig af fagligt område vil der være forskel på om der eksisterer en thesaurus (hierarkisk emneordsliste) eller anden emneordsliste. Danske søgeord må ofte hentes i faglitteraturen, på faglige hjemmesider eller ordbøger. Understreg at søgeord er dynamiske og afhængig af tid, mode, politik.

4. Brainstorm om søgeord har til formål at generere så mange søgeord som muligt på kort tid. Øvelsen er kollaborativ og handler om at alle idéer kommer på bordet uden at de studerende forholder sig kritisk eller vurderende til søgeordene (se link under ressourcer).

Under brainstorm skal de studerende finde søgeord på tid. De studerende får udleveret en problemstilling, hvor de skal finde så mange søgeord som muligt (synonymer, over/underbegreber, relaterede begreber, dansk/engelsk.). De studerende arbejder i grupper.

Aftal et bestemt tidsrum til at finde søgeord fx 10-15 minutter. Alle redskaber; lærebøger, ordbøger og internet må anvendes.

Første gruppe fremlægger alle deres søgeord fx på Padlet / tavle. Alle grupper bliver opfordret til at nedskrive nye søgeord, der falder dem ind under fremlæggelsen. De øvrige grupper skal overstrege ordene på deres liste hvis de er fremlagt. Næste gruppe fremlægger de søgeord, der endnu ikke er nævnt. Fremlæggelse fortsætter indtil alle grupper har fremlagt. Så starter runden bagfra og grupperne fremlægger, hvis de er kommet på nye ord. Runden kan fortsætte indtil intet nyt kommer frem.

5. Systematisering af søgeord hvor de studerende arbejder videre med den udleverede problemstilling.

Hver gruppe får udleveret post-its og skriveredskaber. Grupperne vælger med udgangspunkt i den første øvelse de mest relevante søgeord. Søgeordene skrives ned enkeltvis på en post-it.

Alle grupper sætter deres post-it på en tavle eller væg. Post-it skal sættes op vilkårligt.

Alle studerende bliver nu bedt om at sortere og gruppere søgeordene efter de forskellige aspekter i problemstillingen. De studerende må ikke tale under øvelsen med at sortere søgeordene. Dubletter sættes oven på hinanden. Resultatet er grupperede søgeord, hvor det bliver tydeligt at der både er synonymer, over/underbegreber og relaterede ord.

6. Opsamling omkring hvad der er gode søgeord, faglige søgeord. De studerende bliver nu bedt om at anvende nogle af de valgte søgeord i udvalgte databaser. Hvad er resultatet i forhold til antal hits, fagligt niveau og lignende.

7. Introduktion til søgeord i strenge
De studerende bliver introduceret til boolske operatorer AND – OR – NOT ”..” (..). Anvendelsen af boolske operatorer er beskrevet i en række publikationer om informationssøgning. Se under ressourcer for forslag til læsning.

8. De studerende klikker ind på fx Padlet, hvor problemstillingen er skrevet ind. De studerende skal nu opbygge boolske søgestrenge med AND OR NOT ” ” () ud fra de søgeord de har udvalgt og testet i udvalgte databaser. .

Søgestrengene skal ikke søges i databaser først, da formålet er at få den boolske tænkning og kombination af synonymer i fokus. I første omgang handler det om at få forståelse for hvordan databaser er opbygget med de logiske boolske operatorer. Når man opbygger en søgestreng med AND OR og parenteser på papiret først får man ofte et større overblik over hvordan søgningen vil fungere i basen.

9. Hvis der er tid kan de studerende prøve søgningen af. Opsamling i plenum.

 

EFTER AKTIVITETEN

10. Gem søgeord / søgestrenge på de studerendes læringsplatform, så de senere kan anvende dem til nye søgninger.

11. Husk at trække tråde tilbage til arbejdet med søgeord og søgestrenge i næste undervisning ved at understrege vigtigheden af at arbejde systematisk med søgeord fx gentage den skematiske proces med brainstorm, sortering og strukturering med boolsk teknik ved hver opgaveskrivning.

 

MATERIALER OG FORBEREDELSE

Forberedelse	Materialer
Underviser skal finde en relevant problemstilling, de studerende skal arbejde med gennem søgninger.	Post-it, skriveredskaber & whitebord medbringes til undervisning.
Underviser forbereder korte oplæg om søgeord og søgeteknik.	Adgang til padlet eller et andet samarbejdsværktøj.
Underviser forbereder, at der til undervisningen er en platform både elektronisk (fx Padlet) og en almindelig tavle/whiteboard, hvor studerende kan dele input. Den elektroniske tavle skal indeholde problemstillingen, de studerende skal arbejde med og linket skal deles med de studerende, så de har adgang i undervisningen.

 

---

UDFORMET AF
Ulla Buch Nilson & Birgit Larsen, VIA Bibliotek,
bibliotekarer i VIA Bibliotek.

---

LINKS TIL ANDRE STAK AKTIVITETER:

GO-WI-GO (Søgemaskine vs database) – studerende har kendskab til og kan skelne imellem databaser og søgemaskiner og kan vurdere deres respektive styrker og svagheder

Kvalificeret fælles søgning – Studerende kan opbygge og forberede deres søgning

 

INSPIRATIONSKORT

 

 

EKSTERNE RESSOURCER

Padlet.com

Brainstorm:
https://innovation.sites.ku.dk/metode/klassisk-brainstormi/

Litteratur om informationssøgning og boolske operatorer:
Rienecker, Lotte, og Peter Stray Jørgensen. Den gode opgave : håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 5. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur, 2017.
Karlsson, G. “Informationssøgning”. I Videnskabelig teori og metode : fra idé til eksamination, redigeret af Maria Henricson, 2. udg., 103–21. Kbh.: Munksgaard, 2018.