Fusk eller forskning – Studerendes Akademiske Digitale Kompetencer

Den studerende opnår viden om, hvordan de forholder sig akademisk og kritisk til artikler der virker videnskabelige, og hvordan de med simple metoder kan vurdere troværdigheden af forlag, udgivere og tidsskrifter. Fokus ligger særligt på dette i en digital kontekst, da det er her søgningen oftest foregår.

Alle links til afvikling af aktiviteter findes nederst.

KONTEKST

Læringsmønsteret er vigtigt ift. digitale akademiske kompetencer, da det åbne net oftest er første skridt i studerendes søgeproces, og de derfor behøver kritiske kompetencer til at kunne vurdere tilsyneladende akademiske søgeresultater. Der findes masser af kilder på nettet, der forsøger at give indtryk af at være forskningsbaserede, videnskabelige, entydigt faktuelle eller lignende, uden at være det, et eksempel kunne være: http://www.abrj.org/.
Hvis de studerende ikke får de nødvendige kritiske kompetencer, både under og efter deres studier, risikerer de at komme til at anvende og støtte sig til fejlagtige kilder, hvorved deres teorigrundlag er uanvendeligt.

UDBYTTE

Den studerende har opnået bevidsthed om utroværdige videnskabelige artiklers eksistens og besidder metoder til at eftertjekke troværdigheden. Særligt i forbindelse med søgninger online.
Den studerende opnår større færdighed, og tiltro til egne evner og sikkerhed i valg af akademiske kilder fundet online.

AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN

Aktiviteten bidrager til at få de studerende til at forholde sig kritisk til artikler fundet online, der umiddelbart virker videnskabelige, og introducerer simple metoder der kan hjælpe med at vurdere troværdigheden af forlag, udgivere og tidsskrifter.

FØR AKTIVITETEN
Det vil give god mening hvis de studerende har lidt forhåndsviden om kildekritik generelt, før de går til aktivitetens specifikke fokus på troværdighed af udgiver: http://kea.dk/5-korte/ (under kilder)

AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN
1. Den utroværdige artikel (som er fagligt relevant, og som underviseren har fundet på forhånd), udleveres til grupper af studerende.
2. De studerende bedes i grupper vurdere artiklens troværdighed ud fra bibliografisk information (forlag, forfatter, tidsskriftstitel, DOI, peer review). Det er en pointe, at de her ikke har nogen særlige værktøjer.
3. Opsamling i plenum. Der spørges ind til, hvordan grupperne vurderede troværdigheden ud fra den bibliografiske info.
4. De studerende præsenteres for problemstillingen omkring falske videnskabelige tidsskrifter, under inddragelse af f.eks. https://beallslist.net
5. De studerende præsenteres for tjeklisten til troværdighed som underviseren har udvalgt. Alternativt kan udleveres 5 kort med hver sit spørgsmål fra tjeklisten, som de studerende på skift trækker.
6. Bed de studerende om at vurdere artiklen endnu engang, nu under inddragelse af tjeklisten..
7. Vurderingen fremlægges af grupperne eller i plenum

EFTER AKTIVITETEN
De studerende får tilsendt en udgave af den tjekliste som underviseren har lavet og til de nævnte eksterne ressourcer.

MATERIALER OG FORBEREDELSE

Forberedelse	Materialer
Underviser skal have fundet en ”utroværdig” artikel, evt fra et tidsskrift af tvivlsom karakter og printe et par eksemplarer til grupperne.	Et par printede eksemplarer af ‘utroværdig’ kilde
Underviser udvælger spørgsmål til tjekliste, eksempelvis fra https://thinkchecksubmit.org. Spørgsmålene udformes på samme måde som i eksemplet, og skrives på små kort eller liste.	En skærm til at vise udvalgte hjemmeside, så som thinkchecksubmit.org, DOAJ eller KEAs ‘5 korte’.