Vidensøgning på tværs

De studerende opnår færdigheder i at kunne søge i nye digitale akademiske informationskilder og de opnår færdigheder i forskellige søgemetoder, ved at lære af hinanden.Studerende fra forskellige uddannelser er samlet til aktiviteten tværfagligt samarbejde om litteratursøgning og kildekritik. Her er det tværfaglige element med til at skærpe de studerendes tilgang til de akademiske, digitale kompetencer.

Studerende som er vant til at søge information på egne faglige præmisser sættes sammen på tværs af fagligheder, således at deres digitale søgekompetencer udvikles i bredden. gennem at lære af hinandens digitale søgeteknikker og -metoder samt af hinandens faglige diskurser.

Studerende præges af det fagsprog og den diskurs som faget er rundet af, men må også reflektere dette ift. andre faggruppers professionsforståelse, faglighed og traditioner.

De studerende lærer at forholde sig til den videnskabelige tradition som bygger på validitet og gennemsigtighed. Deres skriftlige produkt skal referere til akademiske kilder, og de skal dokumentere og argumentere for deres litteratursøgning, samtidig med at de vurderer kvaliteten af de kilder som de anvender.

Alle links til afvikling af aktiviteter findes nederst

KONTEKST

De studerende skal kunne indgå i tværfagligt samarbejde, og har brug for kendskab til vidensøgning uden for egen faglighed, samt kendskab til hvilke informationstyper der fremhæves som centrale inden for andre faggrupper.
Studerende præges af det fagsprog og den diskurs som faget er rundet af, men må også reflektere dette ift. andre faggruppers professionsforståelse, faglighed og traditioner.

De studerende udvikler deres digitale kompetencer i litteratursøgningen og i det kildekritiske, ved at bringe egen informationspraksis i dialog med de andre fagligheder/uddannelser.

 

UDBYTTE

De studerende opnår færdigheder i at kunne søge information i nye digitale informationskilder. De lærer at dokumentere og argumentere for deres søgeproces (herunder søgeord), samt at evaluere og være kritiske i forhold til de kilder som vælges. De studerende skal lave en disposition til en faglig artikel på max. 3-sider.

Studerende som er vant til at søge information på egne faglige præmisser/monofagligt sættes sammen på tværs af fagligheder. Dermed udvikles deres digitale søgekompetencer i bredden gennem at lære af hinandens digitale søgeteknikker og -metoder samt faglige diskurser.

De studerende lærer at forholde sig til den videnskabelige tradition som bygger på validitet og gennemsigtighed. Deres skriftlige produkt skal referere til akademiske kilder, og de skal dokumentere og argumentere for deres litteratursøgning, samt vurdere kvaliteten af de kilder som de anvender.

Aktiviteten forudsætter at de studerende har kendskab til forskellige søgedatabaser.Socialrådgiverstuderende kan fx have udvidet kendskab til søgedatabaser om love og statistik, mens lærer- og pædagogstuderende kan have kendskab til pædagogiske databaser.

Gennem studerendes dokumentation af søgningen kan det ses om der anvendes monofaglige begreber og kilder ifm. søgning og ligesom kvaliteten af søgningen kan vurderes.

 

AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN

De studerende opnår færdigheder i at søge i nye digitale akademiske informationskilder, ved at lære af hinanden, på tværs af fagligheder/uddannelser. De studerendes skriftlige produkt skal referere til akademiske kilder, og de dokumenterer og argumenterer for deres litteratursøgning, samt vurderer kvaliteten af de kilder som de anvender.

 

FØR AKTIVITETEN
Bibliotekar overvejer med underviser hvordan aktiviteten italesættes, således at oplevelsen af at søge i nye kilder og på nye måder opleves konstruktivt og meningsfuldt.
Det kan f.eks. gøres ved at angive (i studieplan) at aktiviteten vil give ny viden og nye kompetencer ift. søgning i tværfaglige bibliografiske databaser og i søgning af monofaglige databaser uden for eget fagområde, med henblik på at lave en bredere vidensøgning og dermed få et bredere perspektiv på problemstillingen.

Der etableres en forståelse mellem undervisere og bibliotekar om det forventede niveau af informationssøgningen, jvf. opgavens krav til tværfaglighed i søgningen, beskrivelse af søgestrategi (søgeteknikker, søgemetoder og brug af søgeord https://learninglib.dk/learning-object/litteratursoegning-2/).

De afleverede max 3 tekstsider bedømmes ud fra hvor de studerende har søgt, ud fra de ord de har søgt på, ud fra dokumentation af søgningerne og ud fra de kilder de har valgt jvf. autoritetshierakiet (Rienecker & Stray Jørgensen, 2017. s. 242-244).

Underviseren udfærdiger gruppedannelse på forhånd på tværs af studieretninger.

 

AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN

  1. Aktiviteten indledes med at bibliotekar giver oplæg om digital litteratursøgning, med vægt på systematik og tonet ind i en tværfaglig forståelse af fagligheder. (Inspirationsmateriale til oplæg er hentet fra https://learninglib.dk/learning-object/litteratursoegning-2/)
  2. Oplægget i litteratursøgning indeholder søgeteknikker og –metoder samt kildevurdering (er kilden relevant ift til problemstillingen, kildens troværdighed, udgiver, målgruppe mm.).
  3. De studerende ser en række videoguides til udførelse af systematisk litteratursøgning på https://learninglib.dk/learning-object/litteratursoegning-2/ Søgeeksemplerne er tonet ind i en tværfaglig forståelse af de forskellige fagligheder. Bibliotekar understreger at der er krav til dokumentation af informationssøgningen.
  4. Hold øje med at der foregår samarbejde om søgning mv. indenfor deres problemområde på tværs af gruppen/studieretninger.
  5. Italesæt undervejs hvis der skal søges anderledes med henblik på maksimalt udbytte.
  6. Bibliotekaren understøtter gruppernes litteratursøgning og svarer på de studerendes spørgsmål ifm. litteratursøgningen og kritisk tilgang til kilderne, bibliotekaren giver vejledning og støtte.
  7. De studerende reflekterer over de forskellige kildetyper jvf. Rienecker & Stray Jørgensens autoritetshieraki: faglige artikler, journalistiske tekster og videnskabelige artikler. Kildevalget skal fortrinsvis være videnskabelige artikler og akademiske tekster.
  8. Med afsæt i autoritetshierakiet (Rienecker & Stray Jørgensen, 2027, s. 242-244) arbejder de studerende med kildevurdering ift. grad af faglighed og videnskabelighed og om brug af primær- og sekundærlitteratur.
  9. Den digitale informationssøgning dokumenteres (max 3 normalsider), her beskriver de studerende hvilke metoder der er anvendt i litteratursøgningen, valg af databaser og søgeord samt redegør for kildevurdering (med baggrund i https://learninglib.dk/learning-object/litteratursoegning-2/)
  10. De studerende afleverer dokumentation af søgning, redegørelse for kildevurdering samt litteraturliste i LMS. Søgedokumentation indeholder databasevalg, søgeord og søgehistorik,, oversigt over den fundne litteratur/kilder med angivelse af materialetyper jvf. autoritetshierakiet (Rienecker & Stray Jørgensen,

 

EFTER AKTIVITETEN
Sørg for at afleveringerne ligger tilgængelig for hele holdet på LMS med henblik på videndeling og inspiration
Bibliotekar giver en samlet skritftlig feedback til holdet på baggrund afleveringen indleveret i LMS.

Den skriftlige feedback på valgt litteratur og søgestrategi omfatter også om de studerende har opnået kendskab til at kunne søge information i nye kilder og på nye måder. Bibliotekaren kommenterer på, om de studerende har lært at dokumentere og argumentere for deres søgeproces (herunder søgeord), samt om de har været kritiske i forhold til de kilder der er valgt (kildernes troværdighed, objektivitet og saglighed, aktualitet, faglig autoritet og status).

 

MATERIALER OG FORBEREDELSE

Forberedelse Materialer
Underviserteamet opstiller forventninger til de studerendes søgning og dokumentation heraf, samt til kildevurderingen. Lettilgængelig. overskuelig adgang til de forskellige uddannelsers databaser
VIA Bibliotek / Databaser
Underviserteamet aftaler hvilke databaser fra de forskellige uddannelser det er ønskværdigt at de studerende anvender. LearningLib. Læringsobjekter i Fag- Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker

 

Bibliotekar forbereder oplæg om digital litteratursøgning, søgeteknikker og –metoder samt kildevurdering (er kilden relevant ift. problemstillingen, kildens troværdighed, udgiver, målgruppe mm.) Søgeeksempler tones ind i en tværfaglig forståelse af de forskellige fagligheder.
Bibliotekar sørger for i forberedelsen at det i undervisningen understreges, at der er krav til dokumentation af informationssøgningen.

 


UDFORMET AF
VIA University College, Campus N. Workshopleder Maria Viftrup Schneider Læringsmønster Jette Greve Hougesen
Sammen med Bibliotekarer fra VIA Bibliotek

 


LINKS TIL ANDRE STAK AKTVITETER:

Læringsmønster Struktur og systematik i akademisk informationssøgning Studerende kan opbygge og forberede deres søgning

Go-Wi-Go (Søgemaskine vs. Database) – Gennem fælles refleksion over søgeresultater opøver de studerende kritisk refleksion samt argumentation i forhold til valg af kilder til opgaver på videregående uddannelser.

Kvalificeret fælles søgning – De studerende er fælles om at finde søgeordene og om at diskutere, hvordan man laver søgestrengen samt hvordan man forbedrer søgningen i databasen. På denne måde samarbejder de om søgeprocessen og bruger hele gruppens viden.

 

INSPIRATIONSKORT

 

 

EKSTERNE RESSOURCER

VIA Bibliotek / Databaser

LearningLib. Læringsobjekter i Fag- Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker

Rienecker, L., & Stray Jørgensen, P. (2017). Den gode opgave: Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (5. udg.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. (s.238, s.242)

Astrup Nielsen, D., Hjørnholm, T. Q., & Stray Jørgensen, P. (2019). Det gode bachelorprojekt sundhedsuddannelserne: Håndbog i opgaveskrivning og metode. Frederiksberg: Samfundslitteratur. (s. 110)