Hybridt samarbejde
Samarbejde omhandler mange delelementer indenfor et hybridt rum. Jf. den flydende forståelse af, at ethvert samarbejde har en indflydelse på samtalen og samværet og vice versa, kan der beskues hvilke former for samarbejde, der eksisterer og hvad der skal til for at styrke denne indenfor det hybride samarbejdes teoretiske forståelse.
Andy Crabtree og Tom Rodden introducerer både artikulationsarbejde og fragmenterede interaktioner i deres tekst "Hybrid ecologies: understanding cooperative interaction in emerging physical-digital environments" (2007)
Crabtree og Rodden tager udgangspunkt i en klassisk 'human-computer interaction' forståelse om opbygningen af samarbejde, der argumenteres for at hybridt samarbejde opstår gennem tre kerneområder: Artikulationsarbejde, fragmenterede interaktioner og sømløs umærkbar repræsentation (Crabtree & Rodden, 2007). Artikulationsarbejde (Scripting, eller eksplicitering af, hvordan der skal samarbejdes) fremmer og styrker hybridt samarbejde (Crabtree & Rodden, 2007). Fragmenterede interaktioner opstår gennem det hybride samarbejde og for at styrke et hybridt rum og samarbejde skal der gerne opstå en repræsentation af arbejde, der giver mening og er sømløs (Crabtree & Rodden, 2007). Det hybride i denne HCI forståelse skaber ofte nye muligheder for samarbejde, enten ved brug af værktøjer eller designprincipper til at skabe et stærkt hybridt rum. Derved jf. Crabtree & Rodden kan det hybride samarbejde styrkes gennem fremvisning af brugernes arbejde og engagement overfor hinanden.
For at denne fremvisning af brugernes arbejde kan foregå sømløs kræves der dog, i en forsamling, social kapital og bevidsthed omkring hinandens evner og færdigheder for at forstå denne fremvisning (Chen et. al, 2013). Hvis der skal opstå samarbejde er der behov for, at færdighederne og evnerne er forstået af alle, da det i det hybride samarbejde kan være svært at beskue deltagernes åbenlyse mangel på forståelse eller evner i et givent hybridt rum.
Deltagernes 'agens' er derfor også et vigtigt redskab for at skabe det succesfulde hybride samarbejde på tværs af større kollaborative forsamlinger (Hilli, Nørgård & Aaen, 2019, s. 67). Agens forstås i denne sammenhæng som værende sammensætningen af awareness, artikulationsarbejde, umærkbar repræsentation og forståelse for deltageres evne i et givent hybridt rum, da agens i det hybride samarbejde vil vise hvor manglerne indenfor de fire forskellige påpegede samarbejdsbegreber vil være i et hybridt rum.
Forståelsen af rum og sted i det hybride rum er derfor vigtig for at samarbejde kan opstå, Alfredo Jornet og Cecilie Flo beskriver i deres tekst "Designing for Hybrid Learning Environments in a Science Museum" (2013) hvordan der opstod nedbrud i samarbejde på grund af manglende awareness mellem forskere, arkitekter og museumsfolk, fordi der var en del af samarbejdet som blev tolket anderledes mellem parterne. Her opstod manglen i form af, at en side af praktikere argumenterede for, at et hybridt rum ud fra en designforståelse kan føles, forstås og sanses hvorimod akademikerne argumenterede for at der er et skridt før dette hvor det hybride rum kan være imaginært og fantaseret. I design er der en fase før et fysisk design, hvor det kun er tænkt og imaginært (Jornet & Jahreie, 2013) og denne praksis forståelse blev ikke artikuleret og dermed brød samarbejdet sammen, da agens i samarbejdet blev formodet imaginært fra en side og fysisk fra den anden side. Denne form for problemstilling blev også fremhævet i teksten af Goodyear (2020) dog var samarbejdet mellem en underviser og elever, hvor der var fokus på slutproduktet og ikke den hybride bevægelse mod slutmålet. Dette eksemplificerer vigtigheden af ovenstående principper for at opnå succesfuldt hybridt samarbejde.