Hybrid samtale
Kommunikation mellem to parter kan forstås som en samtale, om den foregår på skrift eller i tale form. Hybride samtaler eksisterer i mange former og formater. Der kan tales gennem forskellige værktøjer, i alt fra det videokonference medierede møde hvor man kan se og høre hinanden til chat siden i et Google doc eller i en fælles emails. Samtaler foregår på mange niveauer, i mange værktøjer og i mange steder. Forskellige steder skaber mulighed for forskellige samtaler, samtaler kan tvinges, medieres, skabes, opstå mm. Samtale er ofte noget der sker i forlængelse af samarbejde eller i forlængelse af samvær, derfor læner det teoretiske felt sig op af disse situationer, da specifikke rum og specifikke steder skaber mulighed for samtale rum.
Interaktioner og samtaler er fragmenteret og foregår over forskellige individuelle digitale økologier gennem tekst og tale (Crabtree & Rodden, 2007)(Hilli, Nørgård & Aaen, 2019). Disse forskellige digitale økologier kan være alt fra at der aftales et møde gennem en mail og der kommer en opfølgende kommentar der relaterer sig til denne mail i et Google doc man samarbejder om for eksempel. I dette tilfælde er der tale om flere forskellige separerede økologier der overfører en samtale mellem parter gennem værktøjer og derved transcenderer denne kommunikation eller samtale økologierne fordi dens fragmentation bliver bundet sammen af personerne der indgår i de forskellige steder.
Åbningen af forskellige kommunikationsøkologier skaber mulighed for at åbne for både formelle og uformelle måder at kommunikere på. Hvis der er mulighed for at lave dybe, hurtigt bevægende samtaler, skaber dette rum for uformelle sammensætninger af et forsamlingssteds opbyggende karakteristika (Hod & Katz, 2020)(Bilandzic & Foth, 2013).
Denne form for åbning kræver en forståelse for hvor man må kommunikere, hvor man kan kommunikere og hvordan man må kommunikere med hinanden. Dette gør at et medlem af praksisfællesskabet kan være en del af forsamlingen og samtalen hvis denne forforståelse er skabt. (Crabtree & Rodden, 2007)(Trentin et. al. 2015). I hybride samtaler er der potentiale for at rummet eller stedet ikke er sat op på en måde hvor et medlem af et fællesskab forstår at man kan snakke sammen på den måde man ønsker eller den måde situationen har behov for at man kan snakke på. Der er en generel frygt for at træde ved siden af overfor "fremmede" eller andre praksisfællesskaber (Bilandzic & Foth, 2013, s. 267). Et eksempel på dette kan være i en formel sammensætningen af et rum hvor der er en taler, her kan rummet føles formelt og man kan dermed ikke afbryde, ligesom en forelæsning eller i en tale hvor en taler er uforstyrret og dette er selvom man har svært ved at høre taleren, det er kun ved nedbrud at man kan melde sig på banen i et formelt sted.